Afslutning på et godt liv...

Vi tilstræber, at vores dyr kommer fra denne verden på den mest dyrevenlige måde. Vi ved, hvad vi fodrer vores dyr med og kan stå inde for, at de hele livet igennem har haft en god opvækst. Vi har intet problem med at sende dem af sted til slagteren, fordi vi ved, at de har haft et godt liv hos os.

Vi er af den overbevisning, at hvis man skal spise kød, så er det mindste man kan gøre at sikre sig, at de har det godt, så længe de lever. Det gør jo så også, at vores kød er dyrere, end det man køber i supermarkedet, og som efterhånden oftere og oftere er produceret under dårligere forhold i udlandet. Vi ved, hvad vi har fodret vores dyr med her på Kærsgård, og kødet tilsættes ingen lyserøde farvestoffer eller andre underlige ting og sager. Det er den rene vare!

Vi mener, at kødet smager bedre, når dyrene har levet et godt og naturligt liv med et for dyret naturligt foder. Vi håber, I har lyst til at smage og ser frem til at høre fra jer.

Kærsgård Gårdbutik


Teestrup Bygade 14

Teestrup

4690 Haslev

28 19 85 08

Torsdag - fredag 12-18

Lørdag-søndag 10-16