Fjerkræprojektet

Tirsdag 26. februar 2013 mødtes vi en lille skare mennesker i Aarhus for at diskutere de til tider uvirkeligt elendige rammer for at arbejde med æg og fjerkræ i Danmark. I fjerkrægruppen sad repræsentanter for de små hobbyavlere, deltidslandbrugerne, erhvervsnetværk, gårdbutikker og slagterier. 

Mødet var lavet nærmest i desperation.

Hele den danske branche for fritgående fjerkræ er under et hårdt pres. Producenterne, slagterierne og rugerierne opgiver på stribe herhjemme.

Læs mere om projektet her...

Dyrevelfærd på Kærsgård ...

For os er dyrevelfærd ikke bare et ord vi bruger, fordi det er smart, og fordi der er fokus på det i øjeblikket. Dyrevelfærd er det allervigtigste for os. Det er så meget mere sjovt og hyggeligt at færdes blandt sine dyr, når de har det godt og trives ude i deres rette element. Vores dyr går ude hele året og har mulighed for at gå i læ for sol og vind under halvtaget på vores lade, hvor de ligger på et frisk leje af halm.

Det er vort ønske at kombinere høj dyrevelfærd med høj kødkvalitet, så vi er hver gang meget spændte på resultatet, for vi tror på, at de gode, naturlige forhold vil smitte af på kødets smag.

Får

Fårene er inde, mens de læmmer, fordi det på det tidspunkt af året er koldt, og fordi vi nemmere kan holde øje med, at det går, som det skal. Men det er da sket, at et får, der har været sent ilæmmet, har læmmet ude, og det er også gået fint. De laver en frygtelig larm, når de kommer ud på markerne.

Tyrekalve

Kalvene er inde i stalden, lige når de ankommer til Kærsgård. De skal jo have deres mælk i begyndelsen og skal helst ikke stresses unødigt. Kalvene er gårdens mest stille dyr.

Gæs og ænder

 

Gæs og ænder holdes også inde, indtil de har fået dannet deres fjerdragt, da de ikke kan tåle vand, så længe de kun har dun. Gæs og ænder vågner med lyset og kan skam også underholde naboerne med deres højrøstede mæle.

Kyllinger

 

Kyllingerne er fritgående og har en langsom opvækst, hvilket har stor indflydelse på den meget lækre struktur i kødet. Kyllingerne lever i ca. 90 dage og slagtevægten er ca.2 kg. Også kyllinger kommer ud og gå og får masser af grønt, så snart de er fuldfjerede. Motion og masser af frisk luft er godt for de fleste dyr.

Kærsgård Gårdbutik


Teestrup Bygade 14

Teestrup

4690 Haslev

28 19 85 08

Torsdag - fredag 12-18

Lørdag-søndag 10-16