Jettes Osso Buco

2 – 3 kg kalveskank

Mel, salt og peber

Olivenolie og en klat smør

4 fed hvidløg

3 løg

2 dåser flåede tomater eller 1 kg friske, flåede

Tomatpuré

 ½ flaske hvidvin

1 bundt timian

4 laurbærblade

Persillestilke

4 gulerødder

1 persillerod eller pastinak

½ rodselleri

Snit 3 – 4 steder i kanten af skanken, da kødet ellers krøller sammen. Vend kødet i blandingen af mel, salt og peber. Brun kødet i olivenolie og smør i en tykbundet gryde. Tag kødet op og svits løg og hvidløg sammen med tomater og tomatpuré tilsæt hvidvin, persillestilke, laurbærblade og timian. Læg kødet tilbage i gryden og lad det hele simre i 2 – 3 timer.

Svits grønsagerne i en gryde for sig og tilsæt grønsagerne ca. 45 min., inden retten er færdig. Dermed undgås at grønsagerne bliver for bløde. Smages inden serveringen til med salt og peber.

Tilbehør til Osso Buco

Gremolata

1 bundt bredbladet persille

2 usprøjtede citroner

2-3 fed hvidløg

Hvidløg og persille hakkes fint evt. i en elektrisk hakker. Citronskal strimles af citronen med et juliennejern.

Kartoffelmos

1 kg kartofler

Smør

Sødmælk

Salt og peber

Kartoflerne skæres i tern og koges i ca. 17 min. Moses med elpiskeren sammen med smør, mælk, salt og peber.

Kærsgård Gårdbutik


Teestrup Bygade 14

Teestrup

4690 Haslev

28 19 85 08

Torsdag - fredag 12-18

Lørdag-søndag 10-16