Boeuf Bourgignon

 (4 pers.)

1 kg skært kalvekød klump, bov el.lign.
smør/olivenolie
mel
3 skiver letsaltet flæsk
1 lille ds tomatpuré
12 skalotteløg
2 gulerødder
½ knoldselleri (gem toppen i suppevisken)
2 fed hvidløg
1 fl rødvin
1 porre
1 bdt timian
3-4 laurbærblade
salt, friskkværnet peber
1 strimmel appelsinskal
250 g markchampignon
1 bdt bredbladet persille

Fjern sværen fra flæsket og skær det i små tern. Brun det i en tykbundet gryde i en blanding af smør og olivenolie. Skær kalvekødet ud i store tern og fjern hinder, sener m.m. Vend kødstykkerne i lidt mel og og brun det i gryden. Det er vigtigt, at temperaturen holdes, så kødet ikke koger, men bruner. Læg kødet ud i siderne af gryden og tilsæt tomatpuré. 
Tilsæt skalotteløg, gulerødder, hvidløg og knoldselleri. Bind en suppevisk af porre, selleritop, laurbær og timian. Læg suppevisk i gryden sammen med appelsinskal. Hæld rødvin ved retten, kog stille og roligt op. Smag til med salt og peber. Lad retten simre i godt 2 timer, til kødet er godt mørt. Skum for evt. overflødigt fedt og urenheder undervejs.
Rens champignon og skær i mindre stykker. Tilsæt dem ca. 8 min, før retten er færdig.
Hak persillen og drys over ved serveringen.
Serveres med en god kartoffelmos til.

Kærsgård Gårdbutik


Teestrup Bygade 14

Teestrup

4690 Haslev

28 19 85 08

Torsdag - fredag 12-18

Lørdag-søndag 10-16